Hopp til innhold Hopp til hovedmeny

Hjem

> Felles > Bli inspirert > Boktips voksne

Lutheri! : Magister Kristofers memoarar

Lutheri! : Magister Kristofers memoarar

Det er sejrherren, som fortælle historien, også når det gælder reformationen. I Danmark blev den katolske kirke hurtigt afviklet og kongen overtog kirkens ejendomme.

I Norge gik det ikke lige så hurtigt. Hovedpersonen er magister Kristofer, født 1551 – altså 34 år efter reformationen – men da stod den katolske kirke stadig forholdsvis stærkt i bondebefolkningen og hos nogle præster.

Bogen er lagt op som en selvbiografi og som det ofte sker i den genre, så bliver det et langt forsvarsskrift for den katolske kirkes tro tjener. Magisteren er måske ikke det bedste menneske, men han har dog blik for så vel kirkens som hans egne svagheder. Desværre er det lidt svært for ham at rette op på egne fejl og den katolske kirke kan han vel heller ikke stille så meget op med.

Der er dog en ting, han hader mere end Luthers vranglære: Danskerne.«At danskane finn seg i det lutherske kyrkjeregimet, kan eg forstå. Midt i all sin råskap er dei så dvaske, desse flatlendingane, så prega av den fjell-lause topografien sin.»

En god lille bog (190 sider) i jubilæumsåret for reformationen. Vi glemmer nok, at den gang var det blodig alvor, hvis man havde fejl tro. Det er det jo ikke længere.

 

Del på facebook
Edle Catharina Norman:

Norges spiselige planter og bær

Norges spiselige planter og bær

Også 2016 er udnævnt til kålmøl-år. Store skyer af kålmøl blæste ind fra Russland og det baltiske stater i den tidlige vår og gik straks i gang med at spise af mine kålplanter, blomsterkarse, rucola og hvad de nu ellers kunne få fat på.

Heldigvis kunne jeg så slå op i «Norges spiselige bær og planter» og læse, at capsella bursa-pastoris, på norsk gjetertaske, er spiselig. Unge blade er mildt kålagtige, ældre er mer peberagtige i smage: Et perfekt alternativ til rucola.

Det er nemlig ikke kun løvetand, nelde og skvallerkål som kan spises: bogen rummer op mod 80 urter plus bær, lyng og træer. I alt over 100 vækster, som vokser fra fjord til fjell i Norge.

Så næste gang du skal på bærtur skal du nok tage urtekurven med.

Der er ikke opskrifter i bogen men en god liste til «videre lesing» bag i bogen.

At tænke sig, at man har adgang til de samme råvarer som Michelin-restauranterne. Noma bruger ramsløg, gullstjerne, rogn og ganske mange andre planter, som er tilgængelige for de fleste nordmænd.

Valmue og humleskud er ikke kommet med i bogen og der er sikkert mange andre, men bogen er under alle omstændigheder et godt sted at starte, hvis man vil prøve noget nyt (og nedbringe mængden af ugress)

Del på facebook
Please kill me : den usensurerte historien om punk

For mange år siden kørte jeg fra San Francisco sydover langs kysten med en af mine gode amerikanske venner. Vi standsede på et særligt smukt sted og gik en tur og John sagde: ”Det var her, jeg første gang prøvede Angel Dust.”

Da jeg læste ”Please kill me” havde jeg lidt det samme oplevelse. Jo, jeg har hørt om punk-miljøet og hvad der foregik der men det er først med denne bog at jeg fik et dypdyk. Folk brugte faktisk narkotika og opførte sig UNDERLIGT!

Der er selvfølgelig meget name dropping i bogen og den er også 20 år gammel, men det er også en glimrende tilbundsgående historisk gennemgang. (Først udkommet på engelsk i 1996, oversat til norsk 2015)

Punken er ikke død – it just smells funny (som Zappa sagde om jazzen). Det er måske mere korrekt at sige, at den ikke lugter længere. Den har sat andre strømninger i gang, og den har selv udviklet og delt sig. Dele af den er endda blevet mainstream.

Under alle omstændigheder får man et glimrende indtryk af hvordan det var dengang det hele startede med Lou, Nico, Iggy, Sex Pistols og så videre.

Og heldigvis er der et navneregister til sidst i bogen.

Del på facebook
Jean-Paul Didierlaurent:

Høytleseren på 06.27-toget

Bokomslag Høytleseren på 06.27-toget

"Toget bremset høylytt før det stanset helt ved perrongen. Guylain rev seg løs fra streken og gikk opp på stigtrinnet. Det smale klappsetet til høyre for døren ventet på ham. Han foretrakk det harde, oransjesetet på hengsler fremfor en myk benk. Med tiden var klappsetet blitt en del av ritualet. Det var nærmest symbolsk å slå ned setet, og det beroliget ham. Mens vognene satte seg i bevegelse, tok han dokumentomslaget av papp ut av dokumentmappen i skinn som han alltid hadde med seg. Han åpnet det, og ut fra to babyrosa trekkpapir trakk han den første siden frem fra glemselen" 

Slik starter kapittel 2 i den merkeligste, og beste, boken jeg har lest hittil i år! 

Hver morgen klokken 06.27 sitter Guylain på klappsetet og leser høyt for sine medpassasjerer.  Han trekker stadig nye sider ut av dokumentmappen, og når toget når endestasjonen kan han ha lest fra dusinet av gjenopplivede sider. Sider helt uten sammenheng. Tekster som er både skjønnlitterære og faglige. Ord som rører ved noe i medpassasjerene. De forlater vognen med noe som kan minne om både tristhet og skuffelse. Noen hvisker takk før de forsvinner ut på perrongen. Før Guylain får forklart dem at han ikke gjør dette for deres del, men for sin egen. Og de leste sidene blir liggende igjen på toget, trygt mellomsitteplaten og ryggen på klappsetet. 

Boksidene har Guylain reddet fra "Tingen", maskinens som tygger, maler og spytter ut tusenvis av makulerte bøker. Maler dem til grøt , som skal bli til nytt papir, nye bøker med nye ord. En annens ord. Hver kveld sniker han med seg sider som har unnsluppet monsteret, selv om han vet at lederen ville blitt rasende hvis han fikk vite det. Og hver morgen gir han disse boksidene nytt liv, ved å lese høyt på 06.27-toget. 

Men en dag faller det en minnepinne ned fra klappsetet når Guylain skal sette seg ned. Hele dagen ligger den i lommen hans og distraherer ham. Og vel hjemme fra jobb må gullfisken Rouget de Lisle pent stå over middagen, for det eneste som står i hodet på dens eier er å få sjekket hva som ligger på minnepinnen. En enslig mappe lyser mot Guylain. Han dobbeltklikker spent. Og 72 dokumenter åpenbarer seg. Han klikke spent på det første, og fra første sekund blir han bergtatt av både tekst og tekstens opphavskvinne. Julie!  

Og fra da av er det bare Julie som opptar ham. Han leser tekstene hennes høyt kl. 06.27, og han reiser rundt i byen på leting etter henne som opptar tankene hans. Og vi blir med! 

Nydelig språk og karakterer som du blir både glad i og irritert på. På baksiden av boken står det: " en hjertevarm hyllest til kjærligheten, litteraturen og livets små gleder", og jeg er helt enig. Les den! 

Del på facebook
Wolfgang Borchert:

Utenfor døren

Bokomslag "Utenfor døren"

Af og til kan man undre sig over forlagene. Af og til dukker der bøger op som ikke er helt dugfriske. En af dem er «Utenfor døren» af Wolfgang Borchert. Den udkom på tysk i 1955 og blev oversat til norsk i 2015. Det er der selvfølgelig flere grunde til. Det er en forfatter som det er værd at stifte bekendtskab med og temaet – krigens meningsløshed – er jo en tematik, som stadig er sørgeligt aktuel.

Dystopier har længe været populære på film og i bogform men her er «the real thing». Hvordan er det at leve i en verden som er slået sønder? Borchert skriver fortællinger, som kan det, god litteratur skal kunne: fortælle en historie som får os til at se og mærke hvad det er der sker. Vi har jo set det hele på TV og læst om det i aviserne. Her er der så nogle ganske korte fortællinger hvor det lykkes forfatterene at trænge igennem vor blaserthed og formidle grundstemninger og erfaringer, som vi heldigvis ikke oplever her i Norge men som desværre er hverdag for mange rundt om i verden.

Noveller på ganske få sider som man ikke kan forsvare sig imod.

Del på facebook
Emma Donoghue:

Rom

Bokomslag Rom

I går var Jack 4 år, men i dag er han fem. Og før det var han tre og to og ett, til og med null var han. Men han var ikke minustall. Tallene begynte ikke før han dalte ned gjennom Takvindu og havnet i egget i Mammas mage. Mamma hadde grått og grått og telt sekunder, millioner av sekunder, før Jack havnet i magen hennes og sparket bom bom fra innsiden. Jack får gave med Mamma, en tegning av ham. Det er ingen farge på den, bare blyant. Mamma sier at hun slo på lyset og tegnet ham mens han sov. Jack vet ikke om han synes det er fint å tenke på at Mamma var på mens han var av. Det er bare de to som bor er i Rom. Mamma sover i Seng. Det gjør Jack også. Men av og til sover han i Klesskap. Der kan han ligge i fred når Gamle-Erik kommer og besøker mamma... 

Denne boka plukket jeg ut fra en ladning bøker fra Kulturfond. Leste ikke baksidetekst, og googla heller ikke forfatteren. Og jeg må innrømma at jeg lurte veldig på hva i alle dager dette var for noe til å begynne med i boka. Men  ganske raskt skjønte jeg at her lå det en tragisk historie bak. Her handlet det om bortføring, innesperring og overgrep. Og Jack var resultatet av et av overgrepene. Å være innestengt på noen få kvadratmeter år etter år fører til at Mamma og Jack utvikler et helt spesielt forhold, samt en egen måte å kommunisere på. Årene har gått, og overgrepene fortsetter. Men en dag begynner Mamma å øyne en mulighet for flukt. 

Planleggingsfasen, og senere flukten, får meg til å sitte med klump i halsen. Jeg blir helt revet med og ønsker så inderlig at det skal få oppleve å være fri. Slik at Jack kan få kjenne regn mot ansiktet, ikke bare se det gjennom Takvindu eller på TV. Slik at Mamma kan få vise Jack den verdenen hun bodde i før Gamle-Erik bortførte henne. 

The Irish Times skrev om denne boka: ...den sterkeste, klareste og vakreste fortellingen om morskjærlighet jeg noen gang har lest. Denne boka vil treffe deg midt i hjertet." 

Og det gjorde den, så til de grader!  

Del på facebook
Gert Nygårdshaug:

Klokkemakeren

Bokomslag Klokkemakeren

”Hvor mye er din tid nå da, Melk? Hun kikket på sitt eget armbåndsur, Ti på fire, sa han med lommeuret i hånden. Min er kvart på tre, Det ante meg, Men solen er den samme for alle, hun satte seg ved bordet, Det kan vi ikke være sikre på, svarte han.” 

Hverdagen blir brått forandret for urmaker Melkior Mussenden og hans kone Mathilde den dagen kirken forsvinner og kun etterlater seg et gedigent hull i bakken. Melkiors 49 veggur går i utakt og alle innbyggerne i byen lever på hver sine tidspunkt. For urmakeren og hans kone skiller det på et tidspunkt flere dager i tid, men de kan fremdeles møtes. Forskjellen er bare at når den ene spiser frokost spiser den andre aftens 3 dager senere. 
Det militære rykker inn, et høyt gjerde blir satt opp rundt hullet og bygrensen stenges. Ingen inn og ingen ut. Hullet reiser mange spørsmål. Kan det for eksempel settes i sammenheng med at landsbyens kornproduksjon blir lagt ned til fordel for kjøttproduksjon av monsterkveg som belgisk Blå? 

Ole Jacob Hoel i Adresseavisa skrev: ”  Gert Nygårdshaug har hatt mer ambisiøse romanprosjekter enn dette. Men «Klokkemakeren» er befriende upretensiøs og bare 200 sider lang, samtidig som den er skrevet i hans personlige, lett gjenkjennelige avart av magisk realisme.” 

Har du lyst på en annerledes leseopplevelse, er dette boken for deg! 

Og historien fortsetter parallelt i Nøkkelmakeren, hvor universet er det samme og menneskene er de samme, bare Tiden er ulik. Tilsynelatende. Melkior Musenden begynner å få underlige syner. Er det slik at deler av bevisstheten han henger fast i den opprinnelige verden? Og hva er den opprinnelige? 

Og samtidig kommer det en hemmelighetsfull nøkkelmaker til byen... 

Del på facebook
Eirik Husby Sæther:

Lobotomisten

Bokomslag Lobotomisten

Lobotomisten er ikke en bok for sarte sjeler!  
Hvis du tar en lærebok i psykologi fra 1800-tallet, og lar en ung hjernevasket og besatt psykologistudent lese den om igjen og om igjen, så får du en bok som Lobotomisten. Pastorsønnen Johannes er besatt av tanken på å kurere syndige mennesker, slik at de ikke kommer til helvete. I psykologiboken fra 1800-tallet kan han lese at seksuell appetitt på den tiden var regnet som galskap. Den anbefalte kuren for disse gale menneskene var å påføre dem smerte og fryktfølelse, og hvis det ikke hjalp så ble de lobotomert.  
Og det finnes mange syndige mennesker i verden. Spesielt kvinner. Unge kvinner. Og Johannes starter sitt grufulle prosjekt med å frelse dem og en ung kvinne blir meldt savnet. 
Savnetgruppa  hos Oslo-politiet, med politibetjent Daniel Vinge i spissen, etterforsker forsvinningssaken. Sporene er få og Vinge får hjelp av en kameraten Tom, som skriver masteroppgave i krimonologi med ondskap som tema. Tom blir i overkant involvert, også på det private plan og jakten på pastorsønnen er i gang... 

Debutboka til Eirik Husby Sæther tar deg med inn i en brutal og ekstrem handling, som får deg til å snappe etter pusten. Flere ganger ville jeg bare legge fra meg boka, men forfatteren har et uttrykk og en «driv» i sin skrivestil som gjorde det helt umulig. Uansett hvor mentalt filleristet jeg følte meg, så måtte jeg bare lese et kapittel til. Og et til. Og et til… 
Så hva skjer når du har lest ferdig boka, bortsett fra at du sitter med en grøssende ubehagelig følelse i hele kroppen?  Du har selvfølgelig vært på biblioteket og lånt oppfølgeren, Heksedoktoren, slik at du får begynt på den med en gang du lukker Lobotomisten

Del på facebook
Andy Riley:

Kamikazekaniner

Kamikazekaniner

Elton John udtaler «Den absolut morsomste boken jeg noen gang har lest!»

Så jeg åbner selvfølgelig bogen med spænding: Første tegning er en kanin, som har bundet den ene ende af et reb om minutviseren på tårnuret. Den anden ende er en løkke som kaninen har om halsen. Resten af bogen rummer den ene mere fantasifulde tegning efter den anden, alle med samme tema. Min favorit er nok tegningen af en stue med en klart oprørt kvinde og en kanin, der er ved at sætte ”Farligt begær” i videomaskinen.

Ovre i den mere realistiske afdeling finder vi tegninger af en storrygende kanin og kaniner i en kornmark, der er ved at blive høstet.

Kan varmt anbefales af unge og knap så unge med en lidt morbid humor. Det kan dog også anbefales at tage bogen i mindre doser.

Del på facebook
En av oss: en fortelling om Norge

Det är väl ingen som inte har fått med sig vad som hände 22 juli 2011 i Oslo och på ön Utøya. När jag läste om det blev jag helt bestört och trodde inte det var sant. Hur kan något sådant hända i Norden och i Norge? Alla trodde först att dådet var utfört av Al-Qaida, men det visade sig vara en vit norsk 32 årig man. 

Åsne Seierstad har byggt upp sin bok kring intervjuer och genomläsning av tusentals artiklar. Och hon gör det på ett innerligt och rörande sätt. Det finns undantag där jag tycker att Seierstad går alldeles för fort fram. På ena sidan är Breivik taggare och vän med invandrare och sedan är han nazist. Men det är småsaker och det är inget som får boken att bli mindre trovärdig.

Jag har aldrig fått ett bra grepp om vem Breivik var i sin ungdom. Hur kunde han förvandlas till en kall massmördare? Är han ett monster eller en människa som har förbigåtts av ett samhälle, som säger att de ska ta vara på alla, där det finns stora brister?

Det som verkligen får mig att nästan börja gråta är delen där Seierstad skriver om skottlossningen på Utøya. Det är så detaljerat att man måste sluta läsa och sedan borja på nytt efter en stund, för att man skall kunna smälta det som hände. Om blodet som sprutar. Om huvuden som blir sprängda i bitar. Om kulor som går rakt in i hjärta, lungor och rygg. Det är hemskt. Min fråga är då: Hur var det då att uppleva det? Om vi, som läsare syns det är fruktansvärt, hur var det då för de ungdomar som overlevde, men även dog? Det går inte att föreställa sig.

Den här anbefalningen dedicerar jag till alla de drabbade och väljer att inte att sätta något betyg eftersom det vore att betygsätta om själva händelsen ägt rum eller inte. Och det vill jag inte. Men vill ni förstå vad som h¨nde den där dagen den 22 juli 2011 är det verkligen en välskriven bok, som inte lämnar en oberörd.

Del på facebook

Åpningstider:

Mandag - torsdag  10 - 19
Fredag 10 - 16
Lørdag  10 - 14

  

Telefon:
71 57 51 00

E-post:
bibliotek@kristiansund.kommune.no 

Vi blir inspirert av