Hopp til innhold Hopp til hovedmeny

Hjem

> Felles > Bli inspirert

Lutheri! : Magister Kristofers memoarar

Lutheri! : Magister Kristofers memoarar

Det er sejrherren, som fortælle historien, også når det gælder reformationen. I Danmark blev den katolske kirke hurtigt afviklet og kongen overtog kirkens ejendomme.

I Norge gik det ikke lige så hurtigt. Hovedpersonen er magister Kristofer, født 1551 – altså 34 år efter reformationen – men da stod den katolske kirke stadig forholdsvis stærkt i bondebefolkningen og hos nogle præster.

Bogen er lagt op som en selvbiografi og som det ofte sker i den genre, så bliver det et langt forsvarsskrift for den katolske kirkes tro tjener. Magisteren er måske ikke det bedste menneske, men han har dog blik for så vel kirkens som hans egne svagheder. Desværre er det lidt svært for ham at rette op på egne fejl og den katolske kirke kan han vel heller ikke stille så meget op med.

Der er dog en ting, han hader mere end Luthers vranglære: Danskerne.«At danskane finn seg i det lutherske kyrkjeregimet, kan eg forstå. Midt i all sin råskap er dei så dvaske, desse flatlendingane, så prega av den fjell-lause topografien sin.»

En god lille bog (190 sider) i jubilæumsåret for reformationen. Vi glemmer nok, at den gang var det blodig alvor, hvis man havde fejl tro. Det er det jo ikke længere.

 

Del på facebook
David Lean:

Lawrence of Arabia

Lawrence of Arabia

Normalt synes jeg, at det er lidt overdrevet når folk anskaffer sig væg-til-væg TV, men lige netop med filmen om T. E. Lawrence kan skærmen ikke blive bred nok. Peter O’Toole, Omar Sharif, Alec Guinness og Anthony Quinn har store roller men det er ørkenen som har hovedrollen. Den er med i alle scener, direkte eller inddirekte og den kan fylde det store lærred.

Handlingen er løseligt bygget på historiske fakta men filmen formår at sætte sig ud over den historiske ramme. Det drejer sig ikke kun om Mellemøsten under 1. verdenskrig. Der er flera tema, som stadig er særdeles nærværende: Krig, identitet, kulturellle forskelle og ikke mindst: Skal man være loyal overfor en uduelig ledelse? Eller skal man tage sagen i egen hånd.

Filmen er fra 1962 og er vel et af de bedste eksempler på en gammeldags episk storfilm. Handlingen er fortløbende, der er storslåede landskaber, utroligt mange statister og dyr, store kulisser så hvis man trænger tilen god lang pause fra et lidt skiftende norsk vejr, så er man i godt selskab med al Lawrence, prins Faisal og Sherif Ali. Og hvis man så har en storskærm og et godt lydanlæg så er det næsten lige så godt som en uge i syden.

Del på facebook
Kim Leine:

Skogpiken Skjerv

Skogpiken Skjerv

Aldersangivelsen er 9-13 år men børnebog og børnebog fru Blog?

Kim Leine har skrevet tykke bøger for voksne. Nu kommer der en god gammeldags børnebog med fine illustrationer gennem hele bogen om en pige, som lever med sin familie i et typisk eventyrunivers. Vi hører om pest, slaveri og andre fæle ting, men pigen klarer sig igennem på ægte eventyrvis med hjælp fra en elg, en ravn, en lille soldat og en blind gammel kone. Alt sammen beskrevet i et fint og rytmisk sprog, som man bare må læse.

Men lidt efter lidt kommer der «fejl», som jeg ikke opdager ved første gennemlæsning og da jeg kom slutningen, opdagede jeg at det var en kinesiske æske med en fortælling inden i en fortælling inden i en fortælling. Om et ganske alvorligt emne. Sult og død er selvfølge alvorligt men det hører jo ligesom med til et eventyr. I virkeligheden er det en historie om en dreng – eller måske en pige, som læser om en dreng – eller er det en pige?

Det er derfor, at jeg ikke mener at det er en decideret børnebog. Til gengæld er det en bog, som forældre eller bedsteforældre kan bruge mange gode timer på. Og så begynder den med en meget fin beskrivelse af forfatterens og læserens rolle.

Del på facebook
Odd Klippenvåg:

En enda større ensomhet

En enda større ensomhet:noveller

Det er egentlig værd at bemærke at samtidig med at vi til stadighed må holde os orienteret om hvad vores netværk spiser, tænker, ser og hører så bliver romanerne længere og længere. Det er svært at finde bøger med under 250 sider.

Så egentlig burde novellerne være den foretrukne litterære form: Korte fortællinger som kan læses uden afbrydelser.

Et godt bud på et sådant friminut er Klippenvågs samling. Læseren bliver draget ind i en handling, som allerede er i gang. Undervejs får man de mest nødvendige opplysninger om hvad der sket før men man må selv prøve at gætte sig til, hvad der sker efter sidste punktum.

Det er alvorlig emner, der bliver taget op og som al god litteratur bider de sig fast. Jeg havde egentlig lyst til at læse mere om de mennesker, jeg mødte i novellerne men det bliver på en måde mere lig virkeligheden: Hvor meget ved vi om de mennesker, vi møder i hverdagen? De fleste forbliver jo egentlig «noveller», bipersoner i vores roman.

Som det kan ses, så sætter «En enda større ensomhet» gang i filosoferingen og det vel i grunden ikke så galt.

 

Del på facebook
The Rocky Horror Picture Show

Som så mange andre unge mennesker den gang på 80tallet så jeg filmen «Fame». På et vist tidspunkt er 3 af hovedpersonerne på kino til en kult-visning af «Rocky Horror Picture Show». Det gjorde åbenbart så tilpas stort indtryk på mig at jeg egentlig troede at jeg havde set hele filmen.

Men da jeg satte den i DVD-spilleren i helgen fandt jeg ud af at det ikke var tilfældet.

Filmen blev lavet som en parodi på B-film indenfor horror og science fiction. Den fik en meget dårlig kritik da den først kom frem i 1975 men som man kan se i «Fame» så påvirkede det ikke publikum, især ikke blodfans.

Jeg kan godt se, hvorfor den har fået dårlig kritik. Det er tale om filmet teater, filmen mangler af og til tempo og handlingen er meget tynd.

Men hvis man ser det som en musicalfilm, så er netop det med handlingen måske ikke så vigtigt: Ungt par farer vild på en mørk og stormfuld nat, søger hjælp på et nærliggende slot som tilfældigvis beboes af en gruppe rumvæsner fra planeten Transylvania hvor lederen, dr. Frank N. Furter, er transseksuel og besat af tanken om at lave sit eget Frankenstein’s monster.

Meget morsomt og til tider ganske grænseoverskridende, selv i dag, 40 år senere.

Blant skuespillerne i denne engelske film ses en ung Susan Sarandon og Meat Loaf. Det er dog Tim Curry som den campede doktor der stjæler showet, især takket være en fænomenal sangstemme.

Fox TV har i øvrigt genindspillet filmen til TV, premiere oktober 2016.

Del på facebook
Edle Catharina Norman:

Norges spiselige planter og bær

Norges spiselige planter og bær

Også 2016 er udnævnt til kålmøl-år. Store skyer af kålmøl blæste ind fra Russland og det baltiske stater i den tidlige vår og gik straks i gang med at spise af mine kålplanter, blomsterkarse, rucola og hvad de nu ellers kunne få fat på.

Heldigvis kunne jeg så slå op i «Norges spiselige bær og planter» og læse, at capsella bursa-pastoris, på norsk gjetertaske, er spiselig. Unge blade er mildt kålagtige, ældre er mer peberagtige i smage: Et perfekt alternativ til rucola.

Det er nemlig ikke kun løvetand, nelde og skvallerkål som kan spises: bogen rummer op mod 80 urter plus bær, lyng og træer. I alt over 100 vækster, som vokser fra fjord til fjell i Norge.

Så næste gang du skal på bærtur skal du nok tage urtekurven med.

Der er ikke opskrifter i bogen men en god liste til «videre lesing» bag i bogen.

At tænke sig, at man har adgang til de samme råvarer som Michelin-restauranterne. Noma bruger ramsløg, gullstjerne, rogn og ganske mange andre planter, som er tilgængelige for de fleste nordmænd.

Valmue og humleskud er ikke kommet med i bogen og der er sikkert mange andre, men bogen er under alle omstændigheder et godt sted at starte, hvis man vil prøve noget nyt (og nedbringe mængden af ugress)

Del på facebook
Please kill me : den usensurerte historien om punk

For mange år siden kørte jeg fra San Francisco sydover langs kysten med en af mine gode amerikanske venner. Vi standsede på et særligt smukt sted og gik en tur og John sagde: ”Det var her, jeg første gang prøvede Angel Dust.”

Da jeg læste ”Please kill me” havde jeg lidt det samme oplevelse. Jo, jeg har hørt om punk-miljøet og hvad der foregik der men det er først med denne bog at jeg fik et dypdyk. Folk brugte faktisk narkotika og opførte sig UNDERLIGT!

Der er selvfølgelig meget name dropping i bogen og den er også 20 år gammel, men det er også en glimrende tilbundsgående historisk gennemgang. (Først udkommet på engelsk i 1996, oversat til norsk 2015)

Punken er ikke død – it just smells funny (som Zappa sagde om jazzen). Det er måske mere korrekt at sige, at den ikke lugter længere. Den har sat andre strømninger i gang, og den har selv udviklet og delt sig. Dele af den er endda blevet mainstream.

Under alle omstændigheder får man et glimrende indtryk af hvordan det var dengang det hele startede med Lou, Nico, Iggy, Sex Pistols og så videre.

Og heldigvis er der et navneregister til sidst i bogen.

Del på facebook
Phillip Noyce:

Rabbit-proof fence

DVD-cover Rabbit-proof fence

«Naturfolk må opdrages så de kommer op på vores udviklingsmæssige stade.» Det var holdningen mange steder i verden. De opdagelsesrejsende så de indfødte som laverestående repræsentanter for menneskeracen og mange steder var det samme tilfældet for etniske mindretal, som levede inden for landets grænser. Med oplysningstiden fik den hvide mand pligt til at gøre noget ved det. White man’s burden som englænderne sagde.

«Rabbit-proof fence» skildrer en version af denne tragedie. 3 aborigin-jenter bliver taget ud af reservatet og sat i en interneringslejr. Her skal de opdrages og trænes til at blive gode hushjælp for de hvide australiere. Men den ældste af jenterne beslutter sig for at de skal flygte. Det lykkes dem at komme ud af lejren og så går flugten gennem skov, ørken og fjell.

Ret hurtigt bliver det et prestigeprojekt at få indfanget de to og opgaven bliver ledet af en skruppelløs Kenneth Branagh. Vi følger den elementært spændende  jagt de næsten 2.500 km og får stadig større respekt for de to jenter.

Denne film foregår i Australien men kunne lige så godt have foregået på Grønland, i USA, Nordkalotten eller Russland.

Barsk og nødvendig fortælling.

«Naturfolk må opdrages så de kommer op på vores udviklingsmæssige stade.» Det var holdningen mange steder i verden. De opdagelsesrejsende så de indfødte som laverestående repræsentanter for menneskeracen og mange steder var det samme tilfældet for etniske mindretal, som levede inden for landets grænser. Med oplysningstiden fik den hvide mand pligt til at gøre noget ved det. White man’s burden som englænderne sagde.

«Rabbit-proof fence» skildrer en version af denne tragedie. 3 aborigin-jenter bliver taget ud af reservatet og sat i en interneringslejr. Her skal de opdrages og trænes til at blive gode hushjælp for de hvide australiere. Men den ældste af jenterne beslutter sig for at de skal flygte. Det lykkes dem at komme ud af lejren og så går flugten gennem skov, ørken og fjell.

Ret hurtigt bliver det et prestigeprojekt at få indfanget de to og opgaven bliver ledet af en skruppelløs Kenneth Branagh. Vi følger den elementært spændende  jagt de næsten 2.500 km og får stadig større respekt for de to jenter.

Denne film foregår i Australien men kunne lige så godt have foregået på Grønland, i USA, Nordkalotten eller Russland.

Barsk og nødvendig fortælling.

Del på facebook
George Roy Hill:

Stikket

The Sting

«Nostalgi er ikke hvad de var engang» skrev Simone Signoret i sine erindringer. Af og til kommer der dog film, som tager nostalgien på alvor og som oven i købet gør det elegant.

«Stikket» ("The Sting") er en funklende komedie, som fortæller historien om hvordan de kloge narrer de mindre kloge, også i den kriminelle verden. Robert Redford vil hævne mordet på sin makker, Luther Coleman, og det skal gøres ordentligt. Derfor går han i kompagniskab med Paul Newman og de planlægger sammen en aktion, så dels skal udmyge en rig og korrupt bankmand som var ansvarlig for mordet på Luther, dels skal der tjenes penge og dels så skal man også have det morsomt.

Alt planlægges til mindste detalje og det går som det skal men dog ikke uden et par uventede drejninger undervejs.

Historien er placeret i 1930’ernes USA, musikken til dels fra starten af 1900-tallet og filmen bærer præg af at være lavet i starten af 1970-tallet. Alt i alt et meta-nostalgisk mesterværk.

Filmen modtog 7 Oscars, blant andet for bedste film, bedste instruktør og bedste kostumer.

Trekløveret Redford, Newman og Hill lavede også “Butch Cassidy and the Sundance Kid» fire år tidligere.

Del på facebook
Ryan Murphy :

The normal heart

Omslag film The normal heart

The Normal Heart er ikke en biograffilm. Det drejer sig om sygdom, død, sex og homser så det er ikke ligefrem mainstream. Den er da også lavet af HBO og er en såkaldt TV-film.

Desværre bliver filmen ikke mindre væsentlig af den grund. Det drejer sig om aktivisme og om at kæmpe mod overmagten. Hvilken strategi skal man vælge? Være hysterisk og råbe op eller prøve at bruge de officielle kanaler, selv om det gang på gang ikke fører til noget?

Og hvad gør man, når man skal kæmpe for en gruppe mennesker, som egentlig ikke ønsker at blive reddet?

Filmen sætter mange ting på spidsen og beskrivelsen af det homofile miljø i New York på starten af 1980-tallet tager det hele med. Den prøver ikke at skjule risikoadfærd eller tegne et rosenrødt billede så tanken om, at de selv var skyld i epidemien, ligger lige for. Heldigvis går filmen dog også et skridt videre og prøver at vise, hvordan det var nået så langt. Den tvinger også publikum til at tage stilling til, om ansvar for egen ulykke fratager en retten til bistand og hjælp.

Emnet for filmen er AIDS men der er mange områder, som ligner: Miljø, tilsætningsstoffer, rygning, flygtninge for eksempel. Det er en film, jeg godt kan anbefale men det er ikke nogen søndagskosefilm. Man bør nok se den, når man har overskud.

Del på facebook

Åpningstider 

Mandag -Torsdag 10 - 19
Fredag 10 - 16
Lørdag  10 - 14

  

Telefon:
71 57 51 00

E-post:
bibliotek@kristiansund.kommune.no 

Vi blir inspirert av